Afskaf lukkeloven

At forbyde et supermarked i en stor by at holde åbent nogle få dage om året redder ikke købmanden i den lille landsby

Lukkeloven er et unødvendigt indgreb mod virksomheder til at bestemme over egen forretning. En virksomhed skal selv have lov til at bestemme, hvornår den vil holde åbent og lukket. Som Frie Demokrater er vi naturligvis imod monopoldannelse på dagligvaremarkedet. Men som redskab vil vi hellere bruge byggetilladelsen og lokalplaner til at regulere dagligvaremarkedet, hvis vi på et tidspunkt nærmer os monopollignende tilstande.

Det har længe været et misforstået synspunkt, at lukkeloven redder de små supermarkeder i de små landsbysamfund. Det har i praksis vist sig at være forkert. Dér, hvor butikker er reddet fra butiksdøden, er dér hvor borgere har vist et initiativ og reddet et supermarked via kundeaktier eller ved at stifte en forening, der driver butikken videre. Den slags initiativ ønsker vi at fremme.

Et supermarked er naturligvis afhængig af, at der er nogen, der handler dér. Og et supermarkeds overlevelse i en landsby vil stort set altid være afhængig af, at de mennesker, der bor i landsbyen også bakker op omkring deres butik. Udfordringen har været, at det er svært for en butik i en landsby at købe ind i de mængder, der kan give de samme rabatter, som de store supermarkedskæder får. Derfor vil det naturligvis være hensigtsmæssigt, at de små supermarkeder i landsbyerne slutter sig sammen i en for for indkøbsfællesskab. Med der er ikke noget, som skal være afhængigt af offentlig støtte eller offentlig indblanding.

Nethandel er de små bysamfunds mulighed

En webshop kan lige så godt ligge i en landsby

I de senere år har der været en stærkt stigende handel via internettet. Særligt butikker med nicheprodukter, der henvender sig til et relativt smalt marked, har ofte fordel af at handle via nettet frem for at åbne en fysisk butik. Det bør de små landsbysamfund se som en mulighed. Huslejen er nemlig betydeligt mindre i en landsby end den er i de store, centrale byer. Derfor vil mulighederne ofte være mindst lige så gode ved at etablere sig i et mindre bysamfund for en webbutik, som hvis den etablerede sig i en større by.

I dag er der dog nogle udfordringer i forhold til områder, der ligger langt fra de store byer. For hvor en fysisk butik er afhængig af, at der kommer kunder forbi butikken, er en webbutik 100% afhængig af, at de elektroniske medier fungerer. Derfor er det en samfundsopgave, at alle i Danmark har et godt og stabilt internet og en god dækning på sin telefon. Og så må en webbutik i en landsby også forvente en god service fra de transportfirmaer, der skal transportere varer til og fra butikken.

Lige nu er der heldigvis en stor udrulning af fibernet i gang. Og denne skal naturligvis udbygges, sådan at der stadigt vil være aktivitet i de tyndt befolkede områder.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *