Arbejdsformidling uden diskrimination

Den kommunale arbejdsformidling har spillet fallit. For medarbejderen på jobcentret er paradokset, at formålet med arbejdet på jobcentret er, at gøre medarbejderne overflødige. Arbejdet er først færdigt, når der ikke er flere borgere, der har brug for hjælp til at komme i arbejde.

I dag belønnes jobcentrene i høj grad, for at sætte borgere i aktivitet, frem for at få mennesker i reelt arbejde. Det betyder, at jobcentrets motivation for at få mennesker i arbejde er for lille. Det tæller mere i statistikken at få sat en aktivitet i gang.

Derfor bliver der brugt uanede ressourcer på interne kurser og nytteløse praktiker, hvor borgerne arbejder gratis for kommunen. En jobcentermedarbejder har fortalt mig, at formålet med at give den ledige en ydelse, er at give denne mulighed for at søge arbejde. Borgerens modydelse er altså jobsøgning.

Der er en stor modstrid mellem, at kommunens jobcenter har til formål at hjælpe borgere i arbejde, og at kommunen samtidigt i høj grad udnytter ledige som gratis arbejdskraft. Samtidigt er det diskriminerende, at der er differentierede ydelser, at efter borgerens civilstand og private forhold.

Hjælp til at forsørge børn og hjælp til at klare nødvendige enkeltudgifter bør ligge i sociallovgivningen og behandles af kommunen.

Ledighedsydelse og sociale ydelser bør adskilles. En ledighedsydelse er en ydelse, som borgeren får som midlertidig hjælp, når denne er ledig fra arbejdsmarkedet.

Vi har tradition for, at løn- og ansættelsesforhold bliver aftalt mellem arbejdsmarkedets parter repræsenteret ved arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne. Her er kommunerne også en medspiller, som én af de største arbejdsgivere i Danmark.

Jeg mener dog, at det ville være naturligt også at flytte arbejdsformidlingen over i de statsanerkendte A-kasser. Det vi give en mere fagspecifik og målrettet arbejdsformidling.

Ledighedydelsen vil de første 2 år være afhængig af indkomsten før ledighed, ligesom de nuværende regler. Derfor udgør ledighedsydelsen maksimalt 19.083- kr. om måneden (2020 sats).

Ydelsesperioden kan forlænges ved midlertidigt arbejde eller jobrettede kurser.

Efter 2 års ledighed udgør ydelsen et enhedsbeløb på 11.552- kr. (2020 sats). Denne vil ikke blive reduceret.

Den ledige har pligt til at deltage i 6 ugers jobrettet uddannelse, der skal påbegyndes tidligst et halvt år efter ledighed og være afsluttet senest et år efter første ledighedsdag.

Herefter har den ledige ret til et selvvalgt kursus hvert 2. år. Kursus nr. 2 kan først startes 2 år efter, at det første kursus blev startet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør en liste over de kurser, som den ledige kan vælge. Listen vil være fagligt bred og tage udgangspunkt i de områder, hvor der er gode jobmuligheder.

Den ledige kan, hvis A-kassen skønner at det er hensigtsmæssigt, vælge kurser, der ikke står på listen.

Kommunerne kan stadigt udbyde praktiker. Her koster det arbejdspladsen 2.000- kr., som bliver tillagt ledighedsydelsen. Fordelen er for den ledige, at det vil give ekstra motivation for at komme i praktik. Samtidigt vil det tvinge kommunen til at overveje om praktikken er relevant for praktikstedet og for den ledige.

Omlægningen er udgiftsmæssig neutral og vil give samme antal medarbejdere, der beskæftiger sig med arbejdsformidling som i dag. Derfor vi det være en god omlægning af den nuværende arbejdsformidling og give en ny motivation i arbejdet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Please reload

Please Wait