Derfor bør forbruget af psykofarmaka reduceres markant

På Pro.medicin.dk er der nævnt følgende typiske bivirkninger ved brug af antipsykotisk medicin. Psykoser opstår ved en midlertidig eller længerevarende angsttilstand, hvor den, der er ramt vil have en adfærd, som vedkommende eller andre opfatter som unormal.

Om personen selv er i stand til at komme ud af denne angsttilstand vil afhænge af vedkommendes erfaring og mentale styrke til at håndtere situationer, hvor vedkommende selv er kommet ud af sin comfort zone eller er blevet påvirket til det af personer omkring vedkommende.

Sygelig angst skal helbredes. Måden at helbrede på afhænger dog i høj grad af behandlernes og det omgivende samfunds syn på milde og svære angsttilstande.

Her er de nævnte bivirkninger:

Øget dødelighed blandt ældre

Det er især blandt demente ældre, at man har observeret øget dødelighed

Ufrivillige bevægelser

En sjælden bivirkning. Forekommer som regel i begyndelsen af behandlingen. Det betyder reelt, at kroppen skal vænne sig til medicinen og reagerer ved ufrivillige muskelbevægelser, stivhed eller forstyrrelser i synscentret mm.

Tilstanden behandles med yderligere medicin i form af medicin, der er beregnet til patienter med parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom

Psykofarmaka kan i sig selv fremkalde symptomer, der minder om parkinsons sygdom. Det gælder bl.a rystende bevægelser og muskelsitren.

Når psykofarmaka har fremkaldt symptomer på parkinsons sygdom, behandles den med medicin mod parkinsons sygdom

Længerevarende bevægelsessygdomme

Svimmelhed og ukontrollerede fald er typiske efter behandling med psykofarmaka. Medicin mod disse tilstande er uden virkning efter et stykke tids behandling og kan endda være med til at forstærke tilfældene.

Følelsesmæssige ændringer

Psykofarmaka kan i sig selv fremkalde depression og brugere af psykofarmaka vil ofte føle sig i en tilstand af ligegyldighed. Er disse tilstande markante, anbefales det at nedtrappe dosis og supplere med benzo-medicin.

Benzodiazepiner er selv en gruppe nervemedicin med følgende bivirkninger: søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed overfor lys, lyd, lugt og berøring.

Benzodiazepiner skaber stærk afhængighed efter 4 – 8 ugers behandling.

Uønsket dæmpning af menneskers følelsesliv

Psykofarmaka lægger ofte en betydelig dæmper på et normalt følelsesliv

Hjerteproblemer

Psykofarmaka kan medføre ændringer i hjerterytmen. Hjerteproblemer kan blive så alvorlige, at hensynet til behandling af en hjerte- og karsygdom går foran behandlingen med psykofarmaka.

Ændringer i sexuel lyst og formåen

Psykofarmaka kan dæmpe mandens evne til erektion og kvindens evne til at få orgasme. Hos kvinden kan medicinen desuden give brystspændinger og påvirke hendes evne til at amme. Hos mænd kan der opstå langvarige rejsninger uden egentlig lyst til sex.

Psykofarmaka påvirker kvinders østrogenniveau og kan på længere sigt give knogleskørhed.

Overvægt og diabetes type 2

Psykofarmaka kan fremkalde betydelige vægtstigninger. Der ses en overvægt blandt brugere af psykofarmaka, der har diabetes type 2.

Forringelsen af livskvaliteten øges, da det anbefales i flere tilfælde at begrænse behandlingen af diabetes type 2 for at prioritere den antipsykotiske behandling. Det kan i visse tilfælde være nødvendigt. Men denne prioritering bider sig selv i halen, da en person med dårligt selvværd får at vide, at denne må acceptere at stige yderligere i vægt og fortsætte med at tage et præparat, der fremmer vægtstigningen.

Hud- og leverpåvirkninger

Psykofarmaka kan give øget overfølsomhed overfor sollys og give hudforandringer.

Desuden kan psykofarmaka fremkalde leversygdomme, selv om disse tilstande i de fleste tilfælde er forbigående.

Kramper

Psykofarmaka kan sænke tærskelen for, hvor hurtig man får kramper. Hos epileptikere påvirker det antallet og styrken af epileptiske anfald.

Nedsat immunforsvar

Psykofarmaka kan nedsætte produktionen af de stoffer, der er med til at opretholde vores immunforsvar. Dette sker især i begyndelsen af behandlingen.

Forværrelse af Huntingtons Chorea
Begrænset blodtilførsel til hjernen hos personer med demens

Det anbefales ikke at bruge psykofarmaka til demente for at dæmpe uro, aggression og rastløshed. Det skyldes, at psykofarmaka kan fremkalde tilfælde med begrænset blodtilførsel til hjernen for personer med demens.

Pludseligt ændrede tilstande i kroppen

Psykofarmaka kan fremkalde pludselige rystelser i kroppen, kraftigt svedende tilstande, forhøjet puls, svingende blodtryk og tilstande, der minder om leukæmi.

Psykofarmaka kan i sig selv fremkalde bevidsthedsændringer.

Anbefalingen i disse tilfælde er indlæggelse, reduceret dosis af psykofarmaka og tilføje benzo-medicin i behandlingen.

Resultatet vil være at erstatte et stof, der giver afhængighed med et stof, der giver endnu større afhængighed.

Chefen siger:

“Hvis én har det dårligt. Så kan han bare gå hen og få nogle lykkepiller. Så kan han arbejde videre på lykkepiller” Leif Østergaard, tidligere CEO for Haarslev Industries A/S

Ulla Frausing, leder af Træningscenter Brøndby, Brøndby Kommune efter at have forsøgt at give en medarbejder en psykiatrisk diagnose: “M (navngiven medarbejder) havde da også hovedpine en dag. Så tog hun en hovedpinepille og arbejdede videre”

I følge Pro.medicin.dk har paracetamol, der er kendt i præparaterne Panodil og Pamol, ingen væsentlige bivirkninger.

Personligt er jeg imod at tage unødig medicin og har taget 40 smertestillende tabletter siden 2004. Et dårligt arbejdsmiljø ændres ikke ved, at medarbejdere skal tage smertestillende tabletter eller psykofarmaka.

Vi skal bekræfte så mange mennesker, som vi kan i, at de mestrer livet uden psykofarmaka.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Please reload

Please Wait