Bedre retssikkerhed for psykisk handicappede

I følge en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder er hver 5. der rammes af en volds- eller seksualforbrydelse udviklingshæmmet eller lider af langvarige psykisk handicaps.

I Danmark udsættes 1 – 3% af befolkningen for vold. Derfor er mennesker med psykiske handicaps stærkt overrepræsenterede, når det gælder risikoen for at blive udsat for vold og sexuelle overgreb.

Lidt under 4.000 personer med psykiske handicaps eller andre diagnostiserede mentale problemer fik i 2017 behandlet en sag om vold.

I retssager med mentalt handicappede tages der ikke hensyn til offerets sårbarhed. Det er personer, der i forvejen har få mentale ressourcer og som nu er blevet yderligere udfordret af den forbrydelse, de nu er blevet udsat for.

Det er beskrevet, at flere indenfor denne gruppe ikke en gang er i stand til at læse og forstå de meddelelser, som de har fået fra Retten.

Derfor vil det være særdeles utrygt for offeret at skulle stå frem i Retten og vidne om den forbrydelse, som de har været udsat for. Derfor vil der også være stor sandsynlighed for, at offeret ikke får forklaret sagen ordentligt. Det vil i sig selv være en svækkelse af det psykisk handicappede offer.

Domspraksis er samtidigt, at der i første omgang kun fældes dom i forhold til skyldsspørgsmålet. Offeret vil her have ret til advokatbistand. Denne ret bortfalder dog før størrelsen af erstatningen fastlægges. Derfor vurderes det, at 18% af ofrene reelt får for lidt i erstatning i forhold til forbrydelsens omfang.

En psykisk handicappet vil altid stå svagt i en retssag om vold og seksualforbrydelser efter den gældende lovgivning.

Teknisk set er der store muligheder for at rette op på dette misforhold. Det er naturligvis vigtigt, at de omsorgspersoner, der i forvejen er omkring den handicappede også er til stede, mens sagen pågår.

Samtidigt må det være naturligt, at offeret har den samme advokat under hele forløbet, og at offeret har ret til retshjælp, indtil erstatningen er endeligt fastlagt og klar til udbetaling.

Der er også mulighed for at lave videoafhøringer, der fremvises under selve retsmødet. En model kunne være, at offeret i en videosession først bliver afhørt af sin egen advokat eventuelt med tilstedeværelse af en anden omsorgsperson. Ved at udforme skriftlige spørgsmål i forvejen, har forsvareren mulighed for at få belyst de sider af sagen, som vedkommende ønsker.

Når forsvareren har set svarene igennem på video, er der mulighed for et nyt møde med en repræsentant for forsvareren til stede, typisk den anklagedes advokat. Her vil offeret typisk være mere nervøs; men vil være mere tryg ved situationen end ved at skulle være til stede i en retssal.

Formen kræver en del forberedelse, da Retten enten må fælde dom på det foreliggende grundlag eller udsætte afgørelsen til et nyt retsmøde, hvis de mener, at der er væsentlige ubesvarede spørgsmål i sagen.

Til gengæld vil psykisk handicappede få en betydeligt større retssikkerhed end i dag, da de tilbydes nogle markant bedre vilkår for at forklare deres sag.

Hvis vi ønsker lighed for loven kræver det en markant bedre retsstilling for psykisk handicappede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Please reload

Please Wait