Under 2. Verdenskrig (1939 – 1945) blev omkring 6.000.000 jøder dræbt i koncentrationslejre under nazisternes kontrol. Derfor blev der gjort et omfattende internationalt arbejde for at erstatte dette folkedrab. Det førte til oprettelsen af Staten Israel i 1948, der var det internationale samfunds erstatning til det jødiske folk.

Denne del af historien er kendt af de fleste. Og vi kan ikke tale om 2. Verdenskrig uden også at anerkende den tragedie det var, at jøderne blev forfulgt, fordi de var jøder.

Desværre er der også en del af historien omkring folkedrabene under 2. Verdenskrig, der er glemt eller næsten glemt. For selv om de fleste, der døde i nazisternes koncentrationslejre var jøder, var der også et stort antal mennesker ud over jøderne, der måtte lide døden under nazisternes overherredømme.

Det skønnes, at 1.500.000 romaer blev udryddet under 2. Verdenskrig, fordi de var romaer. Først i 1982 fik romaerne en undskyldning fra det officielle Tyskland. Og romaerne er i dag et anerkendt mindretal i Tyskland. Alligevel er status for romaerne, at de som folk er statsløse og er spredt som borgere i flere lande i og udenfor Europa.

Omkring 100.000 homosexuelle blev fængslet under 2. Verdenskrig, fordi de var homosexuelle. Heraf blev 10.000 – 15.000 dræbt i nazisternes koncentrationslejre.

Ca. 270.000 mennesker med bestemte handicaps blev dræbt under nazismen, fordi de havde et bestemt handicap. Eksempler på handicaps, der diskvalificerede mennesker til at være samfundsborgere, var retarderede (psykisk handicappede) og epileptikere. I første omgang blev mange handicappede tvangssteriliseret. Senere blev de dræbt i noget, der blev betegnet som medlidenhedsdrab.

Ud over disse grupper, blev andre grupper forfulgt. Jehovas Vidner er ud over jøderne en anden gruppe, der blev forfulgt. Ca. 10.000 blev udsat for sociale sanktioner fra Staten. Ca. 400 blev dræbt.

Herudover døde et ukendt antal borgere som følge af flere skiftende adresser i deres livstid, flere jobs i deres karriere, sexarbejdere og politiske modstandere.

Vi skal lære af historien

Under 2. Verdenskrig kæmpede den frie verden mod et styre, der var så råt og umenneskeligt, at vi måtte sige fra. Og vores værn er, at et styre som det nazistiske aldrig igen må komme til magten ved at udnytte et frit og demokratisk styre.

Magten i et demokratisk styre er hos befolkningen, så længe at befolkningen vil bruge den indflydelse, som de har. Derfor er vores frihed ikke kun afhængig af, at vi beskytter jøderne som et religiøst samfund, romaerne som en etnisk befolkningsgruppe, de homosexuelle som en sexuel minoritet og mennesker med psykiske handicaps eller epilepsi.

De grundlæggende rettigheder bør bygge på et generelt princip, hvor vi siger nej til diskrimination som følge af …

• religion
• etnisk oprindelse
• sexualitet
• særlige handicaps
• køn

Overholdelse af loven som retsprincip

Religionsfrihed er et afgørende princip i vores grundlov. Derfor er det også en del af dansk kultur, at vi frit kan samles og dyrke den religion, som vi har tilsluttet os. Det samme princip må gælde etniske foreninger, foreninger, der møder sexuelle mindretal og patientforeninger, der arbejder for behandling på deres område.

De begrænsninger, som Staten må sætte, er, når et fællesskab arbejder for at omstyrte den normale samfundsorden eller arbejder med kriminalitet. Her er det afgørende, at det er lovgivningen, der sætter rammen og at vi ikke peger fingre og dømmer ud fra medlemmernes baggrund.

I Frie Demokrater ser vi det frie foreningsliv som en styrke for samfundet. Vi har brug for meningsfulde fællesskaber, der kan være med til at danne os som samfundsborgere.

Vi kan naturligvis ikke tillade foreninger, der ved hjælp af terror, forsøger at skabe utryghed i samfundet og overtage magten med ulovlige midler. Samtidigt kan vi heller ikke tillade foreninger med omfattende handel med våben, narko og mennesker.

Det uheldige ved at identificere disse foreninger med bestemte befolkningsgrupper er desværre, at det går ud over det store flertal i den gruppe, der bliver udpeget som problemet. Religion kan bruges som postulat for terror. Det må det ikke være. Borgerne skal være trygge ved deres religiøse identitet uden Statens indblanding.

Det er handlingen der afgør vores bedømmelse, ikke den enkelte borgers baggrund. Hos Frie Demokrater ønsker vi, at Danmark skal være et trygt sted at være for alle, der opholder sig her.

Derfor er kampen mod diskrimination som følge af baggrund og oprindelse en afgørende kamp for at vi overlever som samfund.