En stor del af de personer, der havner på samfundets bund, har desværre oplevet vold, overgreb eller lignende. Andre er levet i familier med misbrug eller så alvorlige psykiske problemer, at forældrene ikke har været i stand til at tage vare på sig selv eller deres børn.

I Frie Demokrater har vi ikke et mål om, hvor mange eller få børn, der skal tvangsfjernes fra forældrene. Vi har heller ikke noget mål for, hvornår myndighederne skal gribe ind over for et voldeligt forhold og hjælpe offeret. Vi har derimod en politik, hvor vi altid er på offerets side. En sag har altid to sider. Og den formodede overgrebsperson, skal selvfølgeligt have mulighed for at udtale sig i sin sag. Men sanktioner skal altid have de største negative konsekvenser for gerningsmanden.

I mange år havde jeg svært ved at forstå, at der stadigt var så mange overgreb på drenge i Den romersk katolske Kirke, som vi hører om. Desværre er det konsekvensen af at opbygge et system, hvor ledelsen i en organisation dækker over hinanden.

For Frie Demokrater er tros- og åndsfrihed afgørende for vores samfund. Men Statsmagten kan ikke tillade så indgribende et overgreb i et trossamfund, at de værdier, som det danske samfund bygger på, bliver trådt under fode. Mig bekendt har Den romersk katolske Kirke selv erkendt problemet. Men de mange sager giver anledning til, at myndighederne holder øje med trossamfundet. Den bedste løsning vil være en løsning, der sker i samarbejde mellem myndigheder og kirke.

Vi har selv et ansvar

I 2008 forførte socialdemokraten Jeppe Kofod en pige på 15 år fra partiets ungdomsorganisation. Kort efter kunne vi høre Jeppe Kofod stå i sin vælgerkreds og beklage sig over den hetz, som han var blevet udsat for af pressen. Og han blev genvalgt til Folketinget og senere til Europaparlamentet.

Nu er der mange, der påstår, at Jeppe Kofod jo ikke har gjort noget ulovligt. Jeppe Kofod er aldrig blevet dømt for noget. Men i Danmark er det heldigvis forbudt at have et sexuelt forhold til en ikke-myndig person, som man står i et magtforhold til.

Jeppe Kofod blev beskyttet af organisationen. Og vælgerne bakkede op. Hvor er pigen, der gik i seng med Jeppe Kofod dengang?

I Frie Demokrater ønsker vi en retssag mod Jeppe Kofod med et erstatningskrav, der afspejler forskellen i de muligheder, som han og den unge kvinde har haft siden. Bliver Jeppe Kofod frikendt i sådan en sag, har vi intet problem med arbejde sammen med ham i de politiske forhandlinger.

Den 10. september 2020 udtalte Samira Nawa fra Radikale Venstre, at Jeppe Kofod aldrig var blevet minister som medlem af hendes parti. I Ekstra Bladet kalder Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet Samira Nawas udtalelse usmagelig. Han udtaler på vegne af hele resten af Folketinget, at alle er tilfredse med at have Jeppe Kofod som minister.

Op til valget 2022 betoner Radikale Venstres politiske leder Sofie Carsten Nielsen det gode samarbejde med Jeppe Kofod, da hun bliver spurgt til sagen fra 2008. Samira Nawa kunne samtidigt bekræfte, at hun nu heller ikke havde noget problem med, at Jeppe Kofod kunne fortsætte som minister.

Et opgør med en rådden kultur

I kølvandet på MeToo holdt Radikale Venstre i foråret 2020 en åben temadag mod overgreb og sexisme. Mødet kunne følges på Facebook. Her holdt den daværende politiske leder Morten Østergaard et indlæg, hvor han talte om at holde fingrene væk fra kvinder i nattelivet, hvis de ikke havde givet samtykke til berøring.

Senere kom det frem, at Morten Østergaard, mens han var sammen med ledende personer i Radikale Venstre, nærmest havde forsøgt at rive tøjet af en praktikant i partiet under en tur i byen. Det er aldrig blevet fastslået, at Morten Østergaard skulle forlade sin post som politisk leder som følge af denne handling. Han blev fældet, fordi han i nogle dage forsøgte at skjule, at han havde lagt hånden på politikeren Lotte Rods lår under et arrangement i Radikale Venstre.

Herefter begyndte skeletterne at vælte ud af skabet. Sofie Carsten Nielsen blev valgt som politisk leder, bl.a. fordi hun havde en sag liggende i skuffen, hvor et medlem havde følt sig generet af den nuværende politiske leder Martin Lidegaard, da de havde danset tæt under et arrangement i Radikale Venstre.

Efter valget af Sofie Carsten Nielsen som politisk leder viste det sig, at hun ikke alene kendte sagen med Lotte Rod. Hun kendte også til et overgreb mod politikeren Katrine Robsøe, der var foregået, mens Katrine Robsøe var praktikant i partiet.

En undersøgelse i Radikale Venstre foretaget af Kvinfo viste, at der i Radikale Venstre var sket alvorlige overgreb, heriblandt voldtægt. Det fik partiet til at oprette en Kontaktinstans, der skulle tage sig af sager, hvor et medlem var blevet chikaneret.

Kontaktinstansen i Radikale Venstre vil gerne fremstå som et uafhængigt organ. Det er det ikke. I Kontaktinstansen er 2 ud af 4 medlemmer samtidigt medlemmer af Radikale Venstres Hovedbestyrelse. Samtidigt kommer alle sager forbi den politiske leders bord. Derfor er det svært for et krænket medlem, der er blevet krænket af en person i ledelsen af Radikale Venstre at gøre noget. Det er suverænt Kontaktinstansen sammen med den politiske leder, der afgør hvad der skal ske.

Derfor er Kontaktinstansen blevet et magtorgan for Radikale Venstre. Og Kontaktinstansen er stadigt fuldstændigt under partiets kontrol. Derfor er Kontaktinstansen blevet brugt til at omgås Radikale Venstres vedtægter, hvor der ikke er nogen eksklusionsparagraf. Radikale Venstre har en lang tradition for, at uoverensstemmelser kan løses ved at mødes og tale om problemerne.

Derfor er der ikke taget et endeligt opgør mod sexismen i Radikale Venstre, der har ramt både mænd og kvinder.

Befolkningen bør tage magten tilbage

Valget i 2022 var et klart opgør mod de etablerede partier. Fornyelsen kom fra to nye partier i Folketinget, Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Desværre er det gamle cirkusheste, der prøver at stå for fornyelsen. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne og Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne har jo været i magtens centrum i en lang årrække.

I Frie Demokrater vil vi en fornyelse, hvor vi forsøger at give en stemme til dem, der ingen stemme har. Vi vil også fortsat give en stemme til dem, der allerede har én. For os er en stemme mere end retten til at komme ned og sætte sit kryds ved et valg hvert fjerde år. Det handler og ligeværd og grundlæggende rettigheder i den måde, som samfundet fungerer på.

Vi ønsker fortsat en stigende velstand i samfundet. Men goderne er nogle, som vi har skabt i fællesskab. Derfor deler vi også en del af goderne med andre i vores samfund. At være stærk er også at have overskud til andre.