Formålet med at have en fødevareproduktion er naturligvis først og fremmest at skaffe en sund og nærende kost til Danmarks befolkning. Samtidigt ønsker vi i Frie Demokrater en eksport af fødevarer, der er hensigtsmæssig i forhold til de krav, som vi som samfund må stille til fremtidens fødevareproduktion.
Lige nu har vi ikke et landbrug i balance. Der skal ske en reduktion af næringsstoffer til det omgivende miljø. Og vi skal undgå ny forurening, som følge af landbrugets brug af sprøjtemidler. Landbrugets mulighed for helt at lægge produktionen om til en produktion uden brug af pesticider og kunstgødning er dog afhængig af det generelle lønniveau i befolkningen.
Der er ingen tvivl om, at forbruget af økologiske fødevarer er størst i velstillede og veluddannede familier. For lavtlønnede og personer på overførselsindkomst vil det simpelthen være umuligt at få et budget til at hænge sammen, hvis personerne udelukkende skulle købe økologiske fødevarer.
Desuden er der nogle rent produktionsmæssige faktorer, som vi må tag hensyn til, når vi taler landbrugsproduktion.
Faldende udbytte er tegn på udpining af jorden
Et økosystem er principielt et lukket system, hvor der der balance i forhold til, at biomasse og næringsstoffer cirkulerer i systemet. Og det er netop økologisk landbrugs største udfordring, at det ikke er et økosystem. Landmanden producerer sine fødevarer uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Og når afgrøderne er klar til det, sælger landmanden fødevarerne. Det betyder, at der bliver ført næringsstoffer og biomasse ud af systemet, som ikke kommer tilbage.
Der kan delvist kompenseres ved at så efterafgrøder, der kan fiksere kvælstof fra luften. Vi kan også leve af ærter og bønner, hvilket vil være utroligt godt for miljøet. Men mange økologiske jordbrug har løst problemet med fraførsel af næringsstoffer ved at gøde med husdyrgødning fra konventionelle brug.
Derfor er underskuddet af biomasse en stor udfordring for økologisk landbrug i dag. Og hvis vi ikke finder produktionsmetoder, hvor der rettes op på det, ender vi med et landbrug, hvor vi langsomt udpiner jorden, og hvor udbytterne vil falde over en lang årrække. Sådan kan vi ikke efterlade Danmark til de kommende generationer.
I Frie Demokrater ønsker vi at fremme økologisk jordbrug. Vi ønsker at gøre det i en takt, hvor den faglige viden kan følge med. Og vi ønsker at gøre det i en takt, hvor det både er rentabelt at dyrke økologisk, samtidigt med at danske forbrugere har råd til at aftage de produkter, der bliver produceret.
Vand er den vigtigste ressource i det åbne land
I Frie Demokrater er vi mere kritiske over for landbrugets brug af sprøjtemidler end brugen af kunstgødning i mængder, hvor vi tager vidtgående hensyn til det omliggende miljø.
Vi ser flere og flere sager, hvor der bliver fundet sprøjterester i vandboringer. Og ofte vil der gå mange år, før et forurenet vandreservoir igen kan bruges som rent drikkevand. Derfor ønsker vi også en særlig beskyttelse af arealer, der ligger nær en brøndboring. Og vi ønsker, at disse arealer skal lægges om til sprøjtefri drift.
Derfor er det også et spørgsmål, om en del af det konventionelle jordbrug kan lægges om til sprøjtefri drift i en driftsform, hvor det stadigt er muligt at bruge kunstgødning? Mel, der er dyrket uden stråforkorter, er i dag et kvalitetsstempel. Samtidigt bør der være forbrugere, der er villige til at betale lidt mere for fødevarer, der er garanteret fri for sprøjterester, uden at de kommer fra økologisk drift.
CO2-forureningen er en udfordring for alle
CO2 er en udfordring for vores klima. Og i Frie Demokrater mener vi, at en ensartet CO2-afgift er nødvendig for at reducere CO2-udledningen til et niveau, så at vi er med til at styre udviklingen imod at undgå en yderligere global opvarmning.
Nu er det altid et godt princip, at forureneren betaler. Og det ønsker vi også som udgangspunkt, at det skal være. Det giver dog nogle udfordringer i forhold til, at CO2-udledningen er et globalt problem og at en national løsning i Danmark ikke nødvendigvis er den bedste i forhold til Verdens klima.
Der er ingen tvivl om, at husdyrproduktionen i Verden er den helt store udfordring i dag i forhold til det klimaaftryk, som fødevareproduktionen bidrager med. Derfor vil en løsning, hvor den samlede fødevareudgift ikke stiger i dag kræve, at animalske produkter bliver dyrere og vegetabilske bliver billigere.
I Frie Demokrater ønsker vi at bruge EU’s landbrugsstøtteordninger til at regulere denne omlægning. Den samlede støtte skal simpelthen være med til at fremme vegetabilsk, miljørigtig produktion. Og det vil være forbrugernes vilje til at betale mere for animask produktion, der er med til at regulere produktionen.
Derfor er det også vigtigt, at vi får lavet støtten og afgifterne på en måde, der er rimeligt for danske landmænd. Hvis tysk og polsk kød bliver betydeligt billigere end dansk kød, vil en stor del af markedet flytte derhen. Og vi ender i ren symbolpolitik, hvor landmænd i Danmark må nedlægge deres produktion, uden at vi får gjort noget som helst i forhold til klimaet. Hvis produktionen er ens, vil produktionens CO2-aftryk se ens ud, uanset om produktionen er foregået i Danmark, Tyskland eller Polen.
Det skal vi have løst, sådan at den samlede afgift på et kg kød er ens, uanset hvor det er produceret. Det som vi skal belønne, er initiativer, der reducerer udledningen af CO2 i den enkelte produktion i Danmark.
Der skal være plads til naturen i det åbne land
Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden. Derfor er det også rimeligt at spørge om den måde, som det foregår på. Jordens bonitet er afgørende for muligheden for fortsat at dyrke jorden med et højt udbytte, så vi kan forsyne os selv med fødevarer og at der også sker en eksport af fødevarer i en produktion, hvor der er en rimelig balance mellem de økonomiske hensyn til billige fødevarer af høj kvalitet og bevarelsen af vore naturressourcer.
I Frie Demokrater mener vi, at landbrugsarealet skal reduceres. Samtidigt mener vi, at det skal gøres klogt, sådan at vi får mest muligt natur ud af de arealer, som vi tager ud af landbrugsproduktion. Samtidigt vil vi gerne fremme skovrejsning, der ganske rigtigt er mere skånsomt over for miljøet end intensiv landbrugsdrift, men som stadigt er kulturarealer.
Det vigtigste hensyn, som vi skal tage lige nu, er at forhindre, at der forsvinder arter fra vores natur, som naturligt hører til her. Det kunne være sommerfugle og andre insekter. Og det kunne være sjældne planter. Vi skal bevare den artsmangfoldighed, som dansk natur rummer.
Derfor ønsker vi også at standse yderligere udbygning af solcelleanlæg, der er placeret direkte på jorden. Til gengæld vil vi gerne fremme solcelleanlæg, der er placeret på tage af private og offentlige bygninger. Solceller på jorden er forkert ud fra et naturbeskyttelseshensyn. Vi skal tage arealer ud af landbrugsproduktion for at have plads til at bevare arter, der er vigtige for at bevare vores natur. Derfor kan det ikke være rigtigt, at de arealer, der tages ud af produktion bruges til et formål, hvor dyr og planter ikke kan leve. Urbanisering er langt bedre i forhold til artsmangfoldigheden end solcelleanlæg på jorden, fordi der trods alt kan ske beplantning i byområder.
Når vi siger, at udtagningen af landbrugsarealer skal ske klogt, er det fordi, at det at udtage landbrugsjord ikke nødvendigvis giver en større artsmangfoldighed i Danmark. Hvis det er de samme planter, der overtager på de arealer, som vi har udtaget, får vi ganske vist et større areal med uberørt natur. Men hvis det er de samme arter, der gror på de udtagne arealer, får vi blot nogle flere af nogle andre arter end dem, der var på landbrugsarealerne, ikke nødvendigvis flere.
Kravene til landbruget i fremtiden er helt klart en mindre belastning af det omgivne miljø. Det skal ske, så der stadigt er råd til billige fødevarer af god kvalitet. Og det skal ske i et samarbejde mellem landmænd og forbrugere. Hvor meget er forbrugerne villige til at betale for et bedre miljø, når de står nede ved køledisken?
I Frie Demokrater har vi ikke hele svaret på det endnu. Men vi vil politisk gå ind og være med til at styre udviklingen mod en mere miljøvenlig fødevareproduktion med større fokus på naturbeskyttelse.
