I Danmark har ca. 700.000 mennesker recept på én eller anden form for psykofarmaka. Heraf får over 400.000 danskere antidepressiv medicin. Det betyder, at næsten hver 8. dansker får en eller anden form for medicin, der har med det psykiske helbred at gøre.

Til sammenligning havde lidt over 360.000 danskere i 2020 en kræftdiagnose. Af dem døde ca. 16.000. Mere end 80% af alle kræftpatienter er i live ét år, efter at de har fået en kræftdiagnose og efter 5 år er lidt over 2/3 stadigt i live.

En omstridt dansk forsker hævder, at ca. 3700 danskere over 65 årligt dør af psykofarmaka. Vi ved ikke, om det er rigtigt. For mens der føres statistik over danskernes kræftforløb, er afdækningen af psykiatriske patienters skæbne temmelig mangelfuld.

I Frie Demokrater støtter vi en større ligestilling mellem det somatiske og det psykiatriske sygehusvæsen. Men det kræver en behandling, der i langt højere grad end i dag retter sig mod helbredelse. Ingen bliver raske på psykofarmaka. Det er en symptombehandling for personer, der ikke kan bearbejde traumer uden hjælp udefra.

Fordelen ved psykofarmaka er, at pillerne ikke koster noget. Et antipsykotisk præparat kan typisk fås for 1 – 2 kr. En psykologs løn vil typisk starte ved lidt over 260- kr. i timen. Og da en psykolog kun kan bruge noget af sin arbejdstid til samtaler, vil en samtale hos en psykolog i det psykiatriske system være væsentligt dyrere.

Vi har alle et ansvar for hinandens mentale helbred

I Frie Demokrater ønsker vi at være realistiske med hensyn til, hvor langt vi kan nå i den forebyggende indsats. Der vil altid være behov for psykiatrisk behandling i vores samfund. Og der vil også være brug for psykofarmaka i fremtiden. Og nogle mennesker er desværre også så traumatiserede, at vi er nødt til at bosætte dem på plejehjem eller i beskyttede boliger.

Alligevel har vi i Frie Demokrater en vision om at halvere brugen af psykofarmaka over en 10 årig periode. Det skal ske gennem forebyggelse og en bedre behandling. Og fremtidens behandling i det psykiatriske system skal bygge på nogle klare mål for behandlere og patienten. “Hvad er målet med min behandling?”

Som regel forbindes stress med det at have travlt. Det er dog en meget forsimplet fremstilling af problemet. For de fleste vil hellere arbejde et sted, hvor der hele tiden er noget at lave, end at sidde i en butik og håbe på, at der snart kommer en kunde, så butikken ikke skal lukke.

Selvfølgeligt kan en medarbejder blive overbebyrdet af arbejde og gå ned med stress af den grund. Men der er andre faktorer, der er mere invaliderende, end det at have travlt.

I et godt arbejdsmiljø arbejder alle som et team. Og selv om der kan være én eller anden form for konkurrence mellem medarbejdere, er der alligevel en understøttende kultur, hvor kolleger ønsker det bedste for hinanden.

Hvis en medarbejder har flere opgaver, end vedkommende kan nå, er løsningen enkel. Så kan der flyttes opgaver fra medarbejderen. Dette sker naturligvis i samarbejde med medarbejderen, så at denne ikke må give slip på sin yndlingsopgave.

Derimod er det vanskeligere at ændre en samarbejdskultur. For desværre ser vi arbejdsmiljøer, der er præget af klikedannelse, sladder bag medarbejderes ryg, små hvide løgne eller decideret snyd. Ledelsen kan naturligvis være med til at ændre en sådan kultur. Men en indsats fra ledelsens side, nytter bare ikke noget, hvis medarbejderne forsøger at vedligeholde den usunde kultur.

Igennem en årrække er der gjort en stor indsats for at forbedre det fysiske miljø. Og der er kommet maskiner og hjælpemidler, der er med til at gøre hverdagen lettere for mange medarbejdere i Danmark. Og der skal fortsat være fokus på det fysiske arbejdsmiljø.

I Frie Demokrater ønsker vi dog et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Vi vil være med til at forhindre, at mennesker bliver syge af at arbejde. Det gør vi gennem bedre lederuddannelse og ved at øge Arbejdstilsynets mulighed for at gribe ind i forhold til et dårligt arbejdsmiljø.

Whistleblowordninger er ikke altid løsningen

Der er i forskellig sammenhæng lavet whistleblowerordninger. Desværre har det vist sig i praksis, at den der benytter sig af ordningen, er dårligt stillet bagefter. Vi kan godt lave regler, der forbyder afskedigelse af mennesker, der bruger en whistleblowerordning. Kan vi lave regler, der forbyder de øvrige medarbejdere at fryse vedkommende ud efterfølgende?

Det er selvfølgeligt op til den enkelte medarbejders samvittighed, hvor meget vedkommende vil finde sig i. Men ofte vil rådgivning til medarbejderen og til virksomheden være et bedre udgangspunkt end at en virksomhed allerede fra starten bliver sanktioneret via en whistleblowerordning.

I øvrigt er eksemplets magt altid en god ledelsesform. Hvordan kan en leder forhindre medarbejderne i at tale til hinanden i en dårlig tone, hvis vedkommende selv gør det? Vi skal have kompetente ledere og kompetente medarbejdere, der støtter hinanden i arbejdet mod et bedre arbejdsmiljø, både det fysiske og det psykiske.

Vi er ved at skabe et samfund, hvor det er forkert at have ondt i livet, selv om vi ved, at de fleste har det i kortere eller længere tid. Derfor er det vigtigt at skabe miljøer, hvor det er legalt at tale om sine problemer, uden at det bliver sygeliggjort. Tabuisering omkring mentale udfordringer kan i sig selv være med til at forværre en tilstand, hvor en person har brug for at finde sig selv. Det skal vi undgå.