Det er for længst fastslået, at en kønsdefinition, der kun omfatter betegnelsen mand og kvinde er alt for simpel i forhold til menneskers kønsidentitet. Og det er en alt for simpel definition af menneskers sexuelle identitet, hvis vi kun definerer sexualiteten som værende heterosexuel, homosexuel eller bisexuel. Det siger ganske vist noget om, hvordan en person definerer kønnet på den, de har lyst til at have sex med. Men siger det noget om, hvem de har lyst til at have sex med, når det kommer til stykket?

At kønsidentiteten er så mangfoldig skal dog ikke være en anledning til at begrænse majoritetens kønsopfattelse, når det gælder eget køn. I Frie Demokrater er vi modstandere af kønsløse betegnelser som “hen”, idet det er et overgreb på flertallet af borgeres ret til at opfatte sig selv som mænd og kvinder. Derfor er det vigtigt at fastslå, at mænd i traditionelle heterosexuelle forhold skal have lov til at kalde sig selv for mænd. Kvinder i traditionelle heterosexuelle forhold skal have lov til at kalde sig selv for kvinder. Det samme gælder naturligvis for mænd og kvinder i traditionelle homosexuelle forhold.

Til gengæld støtter vi, at stillingsbetegnelser og lignende finder en mere kønsneutral betegnelse, hvor det er hensigtsmæssigt. Et eksempel kunne være forperson, der er kønsneutralt, hvor formand angiver, at forpersonen normalt er en mand.

En naturlig udvikling af kønsidentiteten

I Danmark har vi vedtaget, at alle fra vugge til grav skal have et personnummer. Det betyder også, at personnummeret bliver givet ud fra barnets biologiske køn. De er vi i Frie Demokrater imod. Staten skal ikke blande sig i barnets kønsidentitet og udviklingen heraf. Derfor ønsker vi, at alle borgere i Danmark fra fødsel til deres 15 års fødselsdag skal have et kønsneutralt personnummer. Det gøres ved, at det første barn, der bliver registreret som født i Danmark, får et personnummer, der er ens fødselsdag efterfulgt af cifret 1501, den næste 1502 osv. uanset barnets biologiske køn.

3 måneder før barnets 15 års fødselsdag får barnet så en henvendelse fra det offentlige om vedkommendes personnummer, der er gældende fra det 15. år og resten af livet. Det tildelte personnummer vil som udgangspunkt være identisk med barnets biologiske køn. Herefter har barnet så mulighed for, med forældrenes godkendelse at skifte juridisk køn. Hvis barnet senere ønsker at skifte juridisk køn, får vedkommende naturligvis også et nyt personnummer, svarende til det juridiske køn, som personen har valgt.

I henvendelsen til det offentlige har myndigheden fortsat lov til at registrere det biologiske køn. Men princippet er stadig, at vi har lov til at udvikle vores kønsidentitet, uden det offentliges indblanding.