For nylig har en undersøgelse vist, at landets kommuner overtræder loven i 85% af de sager, hvor det drejer sig om skærpede sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere. Samtidigt mangler der ikke historier i pressen om, at mennesker bliver syge i den kommunale jobformidling.
Derfor støtter Frie Demokrater, at jobformidlingen flyttes væk fra kommunerne. Kommunerne har simpelthen ikke løst opgaven på en måde, der er betryggende for borgeren. Samtidigt ønsker vi, som det kan ses andetsteds her på siden, at ydelsen kontanthjælp forsvinder helt.
I forbindelse med omlægningen af jobformidlingen har der været tale om en fritvalgsordning. Det er vi i Frie Demokrater imod. Når kontanthjælp delvist erstattes af dagpenge, er det naturligt, at det er de statsanerkendte A-kasser, der overtager jobformidlingen her i Danmark. Herudover skal det naturligvis være muligt at tegne en privat forsikringsordning ved ledighed, så man selv bestemmer, hvor man vil have sin jobformidling.
Grunden til, at vi har dette standpunkt er, at landets kommuner har svigtet deres ansvar. På nuværende tidspunkt kan en kontanthjælpsmodtager, der har fået en skærpet sanktion kun forvente, at den er foretaget i overensstemmelse med loven i 1 ud af 6 tilfælde. Det er simpelt hen uacceptabelt.
Det er ikke kun politikerne, der har svigtet nogle af landets mest udsatte borgere. Det er hele klagesystemet og retssystemet, der ikke har gjort noget ved det.
Loven står over det politiske system
Det er Folketinget, der sammen med regeringen laver lovene i Danmark. Men lovene kan være nok så gode, hvis det accepteres, at landets kommuner systematisk overtræder loven. Kommunens øverste ledelse er tvedelt. Det mener vi i Frie Demokrater er en styrke, når systemet fungerer. Kommunaldirektøren er medarbejdernes øverste chef og deres repræsentant i konflikter. Borgmesteren er som folkevalgt chef, borgernes repræsentant i det daglige arbejde.
Skal dette system fungere, er det vigtigt, at borgmesteren kender sin rolle som borgernes repræsentant. Derfor er det uforståeligt, at den person, der skulle være borgernes sikkerhed i personsager, ikke sørger for at loven i højere grad end i dag bliver overholdt. Overtrædelse af loven er en dårlig måde at få budgettet til at hænge sammen.
Af Ankestyrelsens statistik over årsager til omgørelser i 2020 fremgår det, at Ankestyrelsen har omgjort omkring 29,2% af de sager, som de har modtaget. Nu siger tallet ikke direkte noget om, hvor mange fejl, der generelt bliver lavet i kommunerne. Der vil naturligvis være en lang række sager, der er korrekt behandlet og som der ikke vil blive klaget over.
En del af sandheden er desværre også, at kommunerne naturligvis prøver at forsvare deres afgørelser, før de ender i Ankestyrelsen. Så antallet af fejlbehandlede sager, der ikke ender i Ankestyrelsen, er ukendt. Der er et antal af fejlbehandlede sager, hvor borgeren tror på kommunens afgørelse og derfor ikke klager.
Når vi så ser på grundene til omgørelser, skyldes 63% at afgørelsen er truffet på baggrund af et forkert oplysningsgrundlag eller med en forkert begrundelse. 42% bliver omgjort på baggrund af en forkert anvendelse af lovgivningen.
For Frie Demokrater er det afgørende, at borgerne i Danmark kan stole på den sagsbehandling, der sker i kommunerne. Derfor er tallene fra Ankestyrelsen også uacceptable for os. Derfor vil vi i samarbejde med Kommunernes Landsforening gøre en indsats for, at den faglige kvalitet og saglighed hæves i landets kommuner. Vi kan ikke forsvare, at nogen bliver syge af at være i en kommunal sagsbehandling, hvis fagligheden af det udførte arbejde ikke er i orden.
En fri og uafhængig domstol
Borgerens adgang til at klage over en afgørelse i en kommune er en god mulighed for at få en anden instans til at se på sagen med andre øjne. Og det er en afgørende ret, at en borger gratis har mulighed for at få en sag prøvet ved Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er dog heller ikke ufejlbarlig. Derfor har borgeren mulighed for at få sin sag prøvet ved en Domstol.
Der er dog et mellemled, der skal være overstået først. Sagen skal nemlig have været forbi Folketingets Ombudsmand først. Det er efter Frie Demokraters mening helt unødvendigt. Folketingets Ombudsmand kan ikke gå ind og afgøre en sag. Den bemyndigelse, som Folketingets Ombudsmand har, er at vejlede kommunen eller borgeren.
Derfor vil Frie Demokrater lade det være op til borgeren selv, om vedkommende vil modtage denne vejledning. Når en sag er afgjort i Ankestyrelsen og borgeren er uenig i afgørelsen, skal borgeren have mulighed for at anlægge sagen i Byretten.
Det skal være lettere at føre en retssag
I dag er det muligt for borgere med en indkomst under en bestemt grænse og uden formue at søge om fri proces til en retssag. Det sker via en afgørelse hos Civilsystem. Det er et system, som Frie Demokrater støtter fuldt ud.
I perioden 2006 til 2015 faldt antallet af sager, hvor borgere fik fri proces fra ca. 8000 til ca. 2000. I dag er tallet endnu lavere. En del af forklaringen er, at man tidligere kunne få fri proces, selv om man havde retshjælpsdækning. Det kan man ikke mere.
Selv om det naturligvis er et rimeligt tiltag, er der ingen tvivl om, at Civilstyrelsen fra at hjælpe borgere til at få prøvet deres sag, er blevet et redskab til at begrænse antallet af retssager. Derfor er mindrebemidledes adgang til retssystemet i dag mere eller mindre vilkårligt og i høj grad politisk styret.
Derfor ønsker Frie Demokrater, at Civilstyrelsen får en mulighed for at henvise til en af gratis retshjælps advokater, hvis en ansøgning om fri proces ikke er fyldestgørende. Denne rådgivning er gratis for borgeren, hvis denne opfylder de økonomiske krav til fri proces. Civilstyrelsen kan kun træffe en rent administrativ afgørelse i en sag og er derfor ikke en retsinstans.
Højesteret skal kunne tage sager i særlige tilfælde
Lovgivningen forsøger naturligvis at tage hensyn til alle eventualiteter, sådan at borgernes og virksomhedernes retssikkerhed sikres i Danmark. Alligevel vil der altid dukke sager op, hvor der er nogle omstændigheder, som lovgiverne ikke har kunne forudse. I disse tilfælde ønsker Frie Demokrater, at sagen kan appelleres til Højesteret, uden at de forudgående formalia nødvendigvis er i orden.
Samtidigt skal det understreges, at det kun er i undtagelsestilfælde, at denne ordning kan bruges. Kommer vi over 3 – 10 sager, bliver vi nødt til at stramme lovgivningen igen.