I et samfund med konkurrence vil der også være konkurrence om arbejdskraften. Her i 2023 er der høj beskæftigelse til trods for en overstået coronapandemi og inflation i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Derfor er der lige nu gode muligheder for at samfundet gør en indsats for at hjælpe de sidste ledige i arbejde. Borgere, der er ude af stand til at arbejde, skal have pension efter en periode med uarbejdsdygtighed. Vi skal vænne os til, at en pension også kan være en midlertidig ydelse, som kan give borgeren tryghed i en periode, hvor denne måske har mere brug for hjælp til at komme ud af sygdom, misbrug eller lignende.

Ledighedsydelse er i princippet altid en midlertidig ydelse. Derfor mener vi i Frie Demokrater, at enhver indsats i forhold til ledige skal være et skridt nærmere arbejdsmarkedet. Desuden håber vi, at den fremtidige indsats i langt højere grad end i dag understøtter borgerens eget initiativ til at komme i arbejde.

I Frie Demokrater mener vi, at den ydelse, som en borger får fra det offentlige under ledighed, er en ydelse for at kunne opretholde livet under ledighed. Og samfundets krav er, at borgeren gør en aktiv indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Derfor er det også stærk kritisabelt, at en ydelse, der er en midlertidig hjælp under ledighed, er forskellig efter borgerens livssituation. Opgaven for borgeren er den samme uanset om borgeren er gift, single, har børn eller er barnløs. Derfor ønsker vi i Frie Demokrater at afskaffe kontanthjælpen i sin nuværende form.

Det skal stadig være muligt at få støtte fra kommunen for børnefamilier, hvor den ene eller begge parter er ledig. Og det skal stadigt være muligt at få boligydelse efter særlige regler.

En ledig har ret til dagpenge

I Frie Demokrater ønsker vi, at dagpengene fortsætter som nu. Efter to år fortsætter dagpengene; men ydelsen nedsættes til et niveau, der svarer til den nuværende kontanthjælp for enlige borgere uden forsørgelse over 30 år. Denne del af forslaget vil være omkostningsfrit for det offentlige. Den ledige får samme ydelse, som i dag. Det er blot administrationen, der flyttes fra kommunen til en statsanerkendt A-kasse.

Vi vil dog gerne flytte aldersgrænsen til 25 år. Og vi vil afskaffe 225 timers reglen.

Samtidigt skal der fastlægges et beløb for indbetalte pensioner, hvor det kun er beløb over dette minimumsbeløb, der kan tvangshæves efter 3 års ledighed. I dag kan kommunen kræve en pensionsopsparing hævet efter 2 1/2 års ledighed med mindre der er begrænsninger i den aftale, som pensionen er indbetalt på.

Den del af pensionen, der eventuelt skal hæves, beskattes som almindelig indkomst. Det er et helt urimeligt krav fra det offentliges side, at en borger skal hæve sin pension i utide til en straffeafgift på 60%.

Desuden ønsker vi at gøre dagpengene formueuafhængig. Kun hvis der hæves en stor pensionsformue, kan der modregnes efter særlige regler. En borger kan sagtens have en friværdi på over 10.000- kr. i sit hus, uden at kunne låne i friværdien efter 2 års ledighed. Det er belastende nok for borgeren at skulle tage stilling til, om huset eventuelt skal sælges.

Supplerende hjælp til børnefamilier og enlige forsørgere

For børnefamilier og enlige forsørgere vil det naturligvis være en udfordring, at vi ønsker at sænke satsen efter 2 års ledighed til en sats, der er lavere end i dag. Derfor skal det være muligt for udsatte forældre at få supplerende hjælp fra kommunen. Ingen forælder på overførselsindkomst skal tabe på den reform, som vi ønsker at gennemføre. Derfor ønsker Frie Demokrater at der nedsættes en kommission, der skal hjælpe med at definere, hvordan en hjælp fra kommunen ser ud, og hvilke kriterier der kan udløse hjælpen.

Samtidigt ønsker vi, at den nuværende boligydelse ændres til en enhedsydelse, der delvist er uafhængig af den reelle husleje. I Frie Demokrater kunne vi forestille os, at boligydelsen stadigt administreres fra Udbetaling Danmark. Men for os er det mere vigtigt, at vi samler boligydelsen et sted og afskaffer delingen mellem boligydelse og særlig boligydelse.

Boligydelsen beregnes ud fra antal beboere, der tilhører husstanden, om begge er ledige i par, der lever sammen og antallet af børn i husstanden. Støtten kan kun gives til borgere, der ikke ejer fast ejendom. For borgere, der har sat deres ejendom til salg, og ikke har økonomisk mulighed for at klare omkostningerne til boligen skal det være muligt at få hjælp med tilbagebetalingspligt, når ejendommen er solgt eller i rater.

Der skal stadigt være et bundfradrag for støtten, der i dag udgør 3300- kr. (2023-tal). Og støtten kan ikke overstige den reelle husleje minus 3300- kr.

Vi skal tro på de lediges evner

En velfærdskommission har foreslået, at kontanthjælpen starter på 6.600- kr. om måneden. Det svarer til en månedlig udbetaling på ca. 5.000- kr. Det sker ikke med Frie Demokraters stemmer.

Hvis en borger skal leve af 5.000- kr. om måneden er der kun et sted, som vedkommende kan opholde sig. Og det er på et offentligt forsorgshjem. Derfor vi det være skamløst og egoistisk, hvis vi tror, at vi kan få mennesker i arbejde ved at marginalisere dem fra det øvrige samfund.

For Frie Demokrater er der ingen tvivl om at deltagelsen i et så normalt samfundsliv som muligt, er den bedste hjælp for den ledige. Derfor er det også en god investering at give den ledige en anstændig ydelse, der gør, at vedkommende også kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Ingen bliver jobklar ved at sidde hjemme på sofaen.

At praktikker i en kommune ikke giver anciennitet i forhold den lediges beskæftigelse, viser også den ligegyldighed, som samfundet møder den indsats, som borgeren reelt set gerne vil yde. I Frie Demokrater ønsker vi, at ethvert arbejde i en kommune eller en virksomhed skal tælle som beskæftigelse. Samtidigt ønsker vi, at den ledige skal honoreres med minimum 2.000- kr. oveni dagpengene, hvis vedkommende er i en kommunal praktik. Vi kan ikke sige, at det skal kunne betale sig at arbejde og samtidigt lade borgere arbejde til samme ydelse, som hvis de ikke lavede noget som helst.

Desværre er der mange mekanismer, der trækker ledige nedad i samfundet. Det kræver styrke og mentalt overskud at være ledig. Alene usikkerheden i forhold til, hvornår der sker noget i forhold til den lediges jobsøgning, kan være belastende for den ledige. Mange ledige vil nok nikke genkendende til, at de havde fået betydeligt mere ud af deres ledighedsperiode, hvis de vidste, hvornår de kom i arbejde igen.

Kun få ledige ønsker ikke at komme i arbejde. Og de kan ikke presses ud i arbejde gennem lavere ydelser. Vi må have tillid til de lediges ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

For børnefamilier og enlige forsørgere er der et særligt problem. Det kan ikke undgås, at usikkerhed og dårlig økonomi også går ud over børnene. I Frie Demokrater er vi naturligvis ikke tilhængere af, at dagpengene og den supplerende ydelse gør det svært for ledige at komme i arbejde, fordi det kan blive en ekstra belastning, hvis lønnen er for lav i forhold til dagpengene. Derfor skal der naturligvis være en balance mellem dagpengenes størrelse og lønniveauet på arbejdsmarkedet.