Den 30. september 2005 bragte Jyllands Posten 12 satiriske tegninger, der skulle forestille profeten Muhammed. Senere har nogle set Muhammed tegningerne som et symbol på ytringsfriheden.

I Frie Demokrater efterlyser vi et reelt symbol på ytringsfriheden i Danmark. Et symbol, der viser respekt for befolkningen generelt og minoriteterne i særdeleshed. Og vi efterlyser et symbol, som alle kan identificere sig med, uden at nogle skal skammes ud af politisk korrekthed og bedreviden.

Når jeg ser på to af de helt store symboler for ytringsfriheden, tænker jeg på Martin Luther King og Nelson Mandela. Pointen i deres kamp var netop, at I kan ikke blive ved med at behandle en bestemt etnicitet som mindre værd end resten af befolkningen. Det var der heldigvis et stort antal hvide, der kunne se.

Muhammed-tegningerne er et infantilt forsøg på at vise den hvide, kristne mands overherredømme over en religiøs minoritet. Der er ingen tvivl om, at Jyllands Posten var i sin juridiske ret til at bringe satiretegningerne. Men jeg ville ikke være stolt, hvis jeg var chefredaktør.

Muhammed-tegningerne er en provokation mod en hel befolkningsgruppe. Derfor er en reaktion forventelig. Men grunden til, at Muhammed-tegningerne ikke kan bruges som et symbol på ytringsfriheden er netop, at det er en udbredt opfattelse i visse kredse, at man ikke må kritisere, at tegningerne blev bragt. Hvis vi ikke må sige det, er det et alvorligt anslag mod ytringsfriheden. Konsekvensen af at have ytringsfrihed er netop, at vi har lov til at sige, hvad vi mener, uanset om det er populært eller ej.

I Frie Demokrater er vi modstandere af, at Muhammed-tegningerne skal være obligatorisk pensum på nogen skole. Ingen skal forhindres i at undervise i tegningerne. Og der skal ikke være tvivl om underviserens sikkerhed, hvis en underviser underviser i et bestemt emne.

En nødvendig markering

En del af nyere Danmarkshistorie er den berøringsangst, som en bred del af det politiske system havde i forhold til at tale om problemer i visse indvandrergrupper. Men det er svært at se det som et paradigmeskifte, at en del af den politiske højrefløj taler dårligt om muslimer generelt. Det gjorde de i 1973. Og det gør de i dag.

Den 22. juli 2011 angreb nordmanden Anders Breivik en sommerlejr for en politisk ungdomsorganisation på øen Utøya og omkring 80 unge blev dræbt. Efter anholdelsen af Anders Breivik kom det frem, at Anders Breivik var stærk optaget af symboler fra voldelige computerspil og havde en tæt tilknytning til den lokale, kristne kirke.

Der er naturligvis ikke noget forkert i at identificere Anders Breivik på den måde. På samme måde er vi også nødt til at sige, hvis fundamentale islamistiske grupper er celler for terror. Det er der jo dokumentation for, at der er.

Samtidigt må vi erkende, at der er muslimske miljøer, hvor det er svært at få kvinden ud på arbejdsmarkedet, fordi kulturen tilsiger, at hun skal være derhjemme.

I Frie Demokrater ønsker vi ikke at have mennesker i Danmark, der vil omstyrte vores land gennem vold og terror. Derfor må de forlade Danmark, hvis de har en tilknytning til et andet land. Vi ønsker heller ikke, at det offentlige skal støtte personer, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Som borgere, der opholder sig i Danmark, har vi et fælles ansvar for at få samfundet til at fungere.

Kriminelle skal i fængsel

Kærshovedgård betegnes ikke så sjældent som et udrejsecenter, der huser kriminelle udlændinge. Hvis det er rigtigt, mener vi i Frie Demokrater, at det er helt uacceptabelt. For selv om vi er imod hele tanken om et udrejsecenter med personer, der skal leve der i længere tid, så skal kriminelle, der opholder sig i Danmark, i fængsel.

Det er en afgørende ret i en retsstat, at både den anklagede og anklageren kan få ført sin sag ved en fri og uafhængig Domstol. Viser det sig, at udviste udlændinge laver gentagen kriminalitet, skal de i et lukket fængsel, hvor de kun har udgang under overvågning.

I Frie Demokrater er vi for en fornuftig udlændingepolitik, hvor det bl.a. skal være muligt at leve sammen med en kæreste fra et andet land. Og vi vil også en udlændingepolitik, hvor det skal være lettere at komme til Danmark og bo og arbejde. Det skal dog ikke være anledning til, at vi åbner op for opholdstilladelser for personer, der udelukkende kommer her for at få del i vores velfærdsgoder.

Der er dog ingen tvivl om, at så længe der findes personer på Kærshovedgård, så er det en sikker udgift for det danske samfund. Derfor er vores idé om et udrejsecenter, at det er et sted, hvor udlændinge kan opholde sig, fra at deres papirer for udrejse er i orden til de kan forlade landet.

Det vil være det bedste for samfundet, hvis de udlændinge, der ikke kan blive i landet, bidrager til samfundet mens de er her. Derfor vil vi gerne fordele disse udlændinge over hele landet. Og måden at vi ved, hvor de opholder sig, er ved fodlænke og meldepligt på den lokale Politistation én gang om ugen. At udviste udlændinge har lov til at arbejde, har naturligvis ikke nogen indflydelse på deres udvisningssag. Hvis sagen er afgjort i Udlændingestyrelsen, skal de rejse, når de har mulighed for det med de ankemuligheder, der er i systemet.

Borgeres rettigheder, der er udvist af landet, kan naturligvis ikke sammenlignes med den retssikkerhed, som andre borgere i Danmark har. Men vi kan ikke lade mennesker opholde sig her i en retsløs tilstand.