Som samfund har vi valgt at løse nogle samfundsopgaver i fællesskab. Det gælder skoler, det gælder sundhed og det gælder forsørgelse af borgere uden for arbejdsmarkedet. Og det gælder en lang række andre opgaver.

I Frie Demokrater er vi så liberale, at vi mener, at Staten skal blande sig uden om menneskers økonomiske dispositioner, når borgeren har betalt ind til de fælles samfundsopgaver.

Derfor ønsker vi også at komme af med fradragsjunglen, når det gælder personbeskatning. Det skal naturligvis fortsat være muligt at låne penge i banken. Men det er samtidigt ikke noget, som samfundet går ind og blander sig i. Det er en sag mellem banken og borgeren som kunde i banken.

Derfor ønsker vi at lægge skattesystemet om til et bruttoskattesystem. Det eneste fradrag, der er, er et bundfradrag på 3000- kr. om måneden, der fratrækkes den beregnede skat. Det er lidt højere end skatteværdien af det nuværende personfradrag og vil primært hjælpe personer med en lav indkomst. Fradraget gælder alle, uanset alder.

Til gengæld afskaffes arbejdsmarkedsbidraget. Vi ønsker ikke en speciel afgift for mennesker i arbejde. Alle bidrager til samfundet, uanset om de er i beskæftigelse eller ej.

Vi ønsker at bevare topskatten. Men vi vil gerne indfase en topskat, hvor der betales 5% af indkomst mellem 600.000- kr. og 1.199.999, 10% af indkomst mellem 1.200.000- kr. og 1.799.999 og 15% af indkomst over 1.800.000- kr. Samtidigt indføres der et loft på 50% i skat sådan at ingen betaler mere end 50% i skat af deres indkomst.

Samtidigt ønsker vi, at alle betaler den samme skat, uanset hvilken kommune, de bor i.

Kapitalgevinster skal beskattes

I Frie Demokrater ønsker vi ikke at beskatte formue. Borgere i Danmark må bruge deres løn til det, som de vil. Og hvis de vælger at investere i et gode, der har en høj værdi, skal Staten ikke blande sig i det. Til gengæld ønsker vi, at der skal være en afgift på, at få et skøde på en del af Danmarks jord og ejendomme.

Derfor ønsker vi at bevare ejedomsskatten, samtidigt med at vi ønsker at afskaffe ejendomsværdiskatten. Ejendomsskatten skal indeholdes i ejerens skat for at sikre en garanti mod restancer.

I stedet for ejendomsværdiskatten, ønsker vi at beskatte fortjenester på fast ejendom. Det betyder, at den gevinst, som en sælger får ved salget af sit hus, skal beskattes. Hvis ejeren forbedrer boligen med 10.000- kr. om året eller mere skal dette beløb lægges til købsprisen, før fortjenesten opgøres. De forbedringsudgifter, som en ejer vil have med i beregningen af købsprisen skal indberettes på et særligt skema til Skat. Herefter har Skat to år til at få dokumenteret udgiften.

Tab ved salg af en ejendom kan henlægges og modregnes i senere gevinster. Hvis en borger dør med et henlagt underskud, kan tabet modregnes i den skattepligtige værdi af boet.

Efter samme princip beregnes skattepligten af gevinster i form af rente og gevinster på værdipapirer. Realisationsprincippet afskaffes. Det er gevinster fra år til år, der afgør, om der er skattepligt.

Et land, hvor vi hjælper hinanden

Vi har erkendt, at det er svært at få en naturlig udvikling i alle dele af landet, uden at borgere i rige kommuner også bidrager til udviklingen i mere fattige dele af landet. Det ønsker vi at fortsætte med, gerne med forslag til initiativer, der gør det mere attraktivt at bo i de mere tyndt befolkede dele af landet.

Til gengæld synes vi ikke, at det har nogen rimelighed, at en borger i Gentofte Kommune skal betale mere i skat end en borger i Næstved Kommune med den samme indtægt. Derfor ønsker vi, at alle i Danmark betaler den samme skattesats, naturligvis med den tilføjelse, at personer med høje indkomster fortsat betaler topskat.

Det er den økonomiske ramme i form af en kommuneskat med en ens sats for hele landet og den kommunale udligning, der bestemmer aktivitetsniveauet i den enkelte kommune.

Før vi indfører vores skattereform, vil vi gerne have nedsat en kommission, der sikrer, at det offentlige Danmark fortsat har råd til de aktiviteter, som vi i fællesskab er enige om skal udføres og som ser på konsekvenserne for de enkelte samfundsgrupper.